Skibbykrøniken



Ældre versioner af Internet Explorer viser ikke siden korrekt.

Skibbykrøniken 


"godt og troværdigt teater"

Janken Varden, Teateravisen.dk


En fortælling om mod, integritet og kampe, man ikke kan vinde.


I 1534 afbrød reformationsmodstanderen Poul Helgesen sin Skibbykrønike midt i sætningen ”Medens dette gik for sig.......”, denne uafsluttede sætning er skrevet midt under Grevens fejde -  brat og uafsluttet. Det er sådan den er fundet i år 1650, muret inde i væggen i Skibby Kirke.  Ingen ved, hvordan den er havnet der eller hvorfor!


Skibbykrøniken er en vandreforestilling, der integrerer tiden omkring reformationen med nutiden. Publikum tror de skal på rundvisning med teolog, Nina Frandsen. Ninna er en varm fortaler for reformationen og alt det gode reformationen har haft indflydelse på - i Danmark og i Europa. Hun taler begejstret om Luther som fritænker, nytænker og gennemtænker. Hvordan ville det dog være endt, om ikke han havde råbt vagt i gevær? Midt i rundvisningen dukker Poul Helgesen op, hvad er det han vil? Vil han have fat i sit skrift, Skibbykrøniken, eller vil han fortælle Ninna Frandsen, og os andre, om hvorfor han indædt prøvede at bekæmpe reformationens indtog i Danmark.


Skibbykrøniken bliver en forestilling, der tager samtidens og reformationstiden spørgsmål om politik, kultur og kirkeliv op. Vi vil gerne, at forestillingen afføder en lang række dilemmaer og ubesvarede spørgsmål, som eleverne kan tage med sig og tænke videre over.


Skibbykrøniken henvender sig til alle over 12 år,  forestillingen  rummer så mange lag, at publikum kan få en historie med hjem, uanset om man er 12 eller 86 år. Forestillingen er en kirkeforestilling og tager udgangspunkt i jeres lokale kirke, ny som gammel.


Forfatter: Simone Isabel Nørgaard Instruktør: Annette Havemann Linnet Skuespillere: Karen Nielsen og Kristian Høgh Jeppesen.


Foto: David Foli og Kenneth Andersen

Anmeldelse


På et tidspunkt, da jeg selv er faldet lidt ned og kommet over forskrækkelsen over ikke have pejling på op og ned og frem og tilbage på noget om helst, sidder jeg – lettere måbende - og ser to skuespillere i arbejde, Karen Nilsen og Kristian Høgh Jeppesen. Det er en fremragende samtale, de to leverer, organisk, levende og livfuld. Jeg tror på dem, helt enkelt, og lader mig indfange af inderligheden og oprigtigheden i de tos kamp om sandheden.


På trods af at de altså taler om reformationens indførelse i Danmark på Ruder Konges tid, midt i turbulente tider på 1530-tallet. Simone Isabel Nørgaard har skrevet en udmærket dialog, oplysende uden at blive læremesteragtig, og Anette Havemann Linnet har givet rum for både passion og refleksion i sin instruktion.


Af: Janken Varden. Teateravisen.dk

Læs hele anmeldelsen her

Egnet for alle over 12 år.


Pris:

10.000kr. inkl. moms ved max. 75 tilskuere

Forestillingen er refusionsgodkendt ifølge teaterlovens § 25


Forestillingen skal spilles i en kirke.


Pressemateriale